Erfarne ServiceNow konsulenter til Devoteam i København [Denmark]


 

 $ads={1}

Jobbeskrivelse


Vil du arbejde med branchens dygtigste konsulenter og gøre en forskel hos nogle af Danmarks største virksomheder?
Så har vi det perfekte job til dig.

Vi søger tekniske ServiceNow konsulenter til vores kontor i København, og hører gerne fra dig uanset om du har erfaring som konsulent eller ikke.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du arbejder tæt sammen med kunden for at forstå, hvordan Devoteams løsninger og rådgivning kan tilføre mest mulig værdi for kunden. I teamet arbejder vi sammen gennem hele implementeringsforløbet, både i opstart, udvikling og konfigurering samt implementering af løsninger, og vi følger altid løsningen helt til ’hjem’ til kunden.

Vi trækker på al vores erfaring, så kunden oplever at rådgivning og leverancer fra Devoteam kommer 360 grader rundt. Du har bl.a. følgende ansvarsområder:

  • Udvikling og konfigurering af løsninger som understøtter kundens processer

  • Facilitering af møder og workshops med kunder

  • Specificering af processer baseret på kundeinteraktion

  • Design af processer baseret på specifikationer

At være konsulent er spændende og alsidigt, men hos os får du også de dygtigste og bedste kolleger. Mød seniorkonsulent, Emilie Husted i vores ‘Travelling Postcard Series’ (podcasts.bcast.fm/e/pnlkqqx8-denmark) og få et større indblik i dagligdagen som ServiceNow konsulent i Danmark.

Kravprofil

Din tekniske viden er i top, og du har dine konsulentfærdigheder eller -potentiale i orden.

Dine personlige styrker er evnen til at kommunikere let og ubesværet, analytisk sans og gode sociale kompetencer. Du sætter ærlighed, respekt og professionalisme højt, det er nemlig også vigtige værdier i Devoteam og en del af vores konsulent DNA.

Faglige kvalifikationer:

  • Gerne uddannet cand.it, ingeniør, datalog eller tilsvarende

  • Konsulenterfaring fra IT Service Management-branchen

  • Erfaring med ServiceNow, herunder erfaring med at konfigurere løsninger.

  • Erfaring med JavaScript, HTML, C# eller lign

  • Flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale

Relevante produktspecifikke certificeringer inden for ServiceNow og viden om bedste praksis og rammeværk såsom ITIL er en fordel, men du tilbydes også løbende udvikling.

Vi er Danmarks største Service Management-konsulenthus

Vi er 70+ kollegaer, der sælger, implementerer og supporterer løsninger baseret på ServiceNow, Jira og Google. Vi vandt i 2023 ServiceNow EMEA Elite Partner of the Year og har implementeret løsninger hos virksomheder som Novo Nordisk, Arla, DSB og Energinet.

Devoteam Danmark er en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 8.000 konsulenter.

Du er velkommen til at kontakte Recruitment Partner, Sussie Bjerg Andersen via sussie.andersen@devoteam.com/ +45 53 55 07 92, hvis du har spørgsmål.

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال